Podcast-serie: Sammen om sundhed i Tingbjerg

 

Risikoen for at udvikle diabetes og andre kroniske sygdomme er markant højere i socialt udsatte boligområder end andre steder.


I en podcast-serie hører vi om en række beboer-involverende forebyggelses- og sundhedsindsatser under  Tingbjerg Changing Diabetes.

 

Indsatserne skal være med til at forbedre det sociale liv, fællesskabet og ikke mindst sundheden i Tingbjerg, et socialt udsat boligområde nordvest for København.

Madfællesskaber i Tingbjerg

Podcasten omhandler et madkursus for børnefamilier i Tingbjerg, som er arrangeret af Steno Diabetes Center Copenhagen, Hotel-og Restaurantskolen i København og den boligsociale helhedsplan i Tingbjerg.

Vi dykker ned i, hvordan man som sundhedsaktør kan være med til at fremme sundhed og trivsel blandt beboere ved at samarbejde med andre professionelle aktører, der også er i området og ved aktivt at inddrage beboerne, så de er med til at planlægge aktiviteter ud fra deres interesser og ressourcer.

Du kan lytte til podcasten ved at benytte afspilleren nedenunder:



For at lytte til podcasten via iTunes klik her.

For at lytte til podcasten via Podbean klik her.

Madfællesskaber i Tingbjerg - Tingbjerg Changing Diabetes
00:00 / 00:00

Fra Tingbjerg til Svanholm: Verdener mødes

​Hvad sker der, når en gruppe beboere fra den københavnske bydel Tingbjerg rejser ud af byen for at deltage i det økologiske landbrug på Svanholm Gods?

Det kan du få svar på i denne podcast, som følger beboerne på deres rejse til Hornsherred ved Frederikssund, hvor man finder Svanholm Gods, et af Danmarks ældste økologiske landbrugskollektiver. Her får beboerne råvarer til gengæld for deres frivillige arbejde i markerne.

 

Tingbjerg Changing Diabetes bygger på en samskabende tilgang til sundhedsfremmende arbejde. Det betyder, at indsatserne bliver til i fællesskab med lokale aktører og målgrupper og resultaterne er sjældent givet på forhånd - og det var det heller ikke denne gang.

 

I podcasten møder vi bl.a. en række beboere fra Tingbjerg, som er taget med til Svanholm. F.eks. møder vi Abdul, der er uddannet agronom, som har en drøm om at sætte bistader op i Tingbjerg.

 

"Uden bier ville mennesker dø," siger han i podcasten, hvor han med hjælp fra biavleren Toke kommer tættere på biernes liv og natur.

 

Hør hele Abduls historie og hør mere om erfaringerne fra land-by samarbejdet mellem Tingbjerg og Svanholm i podcasten, som du finder herunder.

For at lytte til podcasten via iTunes klik her.

For at lytte til podcasten via Podbean klik her.

Kontakt:

Forskningsleder Paul Bloch: 3091 2920

Mail: paul.bloch@regionh.dk

Projektkoordinator Marie Petri: 2117 5091

Mail: marie.petri@regionh.dk