Ny podcastserie: Sammen om sundhed i Tingbjerg
Podcast: Madfællesskaber
Svanholmprojektet er i gang
Partnerskaber
(kort tekst)
-
Hvordan etableres og udvikles bæredygtigt samarbejde og partnerskaber blandt professionelle aktører i kommune og lokalsamfund? Herunder, professionelle i sundhedssektoren og socialsektoren.
-
Hvilke menneskelige, tekniske, materielle og økonomiske ressourcer er tilgængelige i lokalsamfundet, og hvordan kan de mobiliseres?
mobilisering og facilitering af partnerskaber
Partnerskaber
(kort tekst)
-
Hvordan etableres og udvikles bæredygtigt samarbejde og partnerskaber blandt professionelle aktører i kommune og lokalsamfund? Herunder, professionelle i sundhedssektoren og socialsektoren.
-
Hvilke menneskelige, tekniske, materielle og økonomiske ressourcer er tilgængelige i lokalsamfundet, og hvordan kan de mobiliseres?
mobilisering og facilitering af partnerskaber
Partnerskaber
(kort tekst)
-
Hvordan etableres og udvikles bæredygtigt samarbejde og partnerskaber blandt professionelle aktører i kommune og lokalsamfund? Herunder, professionelle i sundhedssektoren og socialsektoren.
-
Hvilke menneskelige, tekniske, materielle og økonomiske ressourcer er tilgængelige i lokalsamfundet, og hvordan kan de mobiliseres?
mobilisering og facilitering af partnerskaber
Partnerskaber
(kort tekst)
-
Hvordan etableres og udvikles bæredygtigt samarbejde og partnerskaber blandt professionelle aktører i kommune og lokalsamfund? Herunder, professionelle i sundhedssektoren og socialsektoren.
-
Hvilke menneskelige, tekniske, materielle og økonomiske ressourcer er tilgængelige i lokalsamfundet, og hvordan kan de mobiliseres?
mobilisering og facilitering af partnerskaber
IDAB
Integreret Diabetesintervention i Almene Boligområder
IDAB er et treårigt projekt (2025-2028), der har det overordnede formål at færdigudvikle og forankre en model til styrkelse af det borgernære sundhedsvæsen i Danmark. Projektet bygger på erfaringer fra IDIT (Integreret Diabetes Intervention i Tingbjerg) og fokuserer på at styrke det borgernære sundhedsvæsen gennem sociale, sundhedsfremmende, forebyggende og behandlingsrettede aktiviteter. Projektet vil dermed styrke det tværsektorielle samarbejde og sundhedsvæsenets sammenhængskraft, samt fremme borgernes muligheder for at navigere i sundhedssystemet og handle på egen sundhed.
IDAB vil i projektperioden:
udvikle og gennemføre en implementeringsstrategi som understøtter IDAB-modellens politiske forankring.
1.
afprøve og tilpasse IDAB-modellen til almene boligområder med forskellige forudsætninger og ressourcer.
2.
styrke det biomedicinske datagrundlag for IDIT-indsatsen samt videreudvikle indsatsen til at inkludere risikofaktorer for kroniske sygdomme på hjerte- og lungeområdet.
3.
styrke koblingen mellem Region Hovedstadens specialiserede behandlingstilbud og sårbare diabetespatienters hverdagsliv.
4.
IDAB implementeres i Gladsaxe, Hillerød og Københavns Kommune i tæt samarbejde mellem sundhedssektoren, boligorganisationer og civilsamfundet for at skabe en bæredygtig og politisk forankret model. Ved IDAB’s afslutning er målet at have færdigudviklet en model, der kan implementeres i andre almene boligområder uden direkte involvering fra Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC).
IDAB-modellen består af tre interventionskomponenter 1) Forebyggelse og sundhedsfremme, 2) Målrettet og aktiv opsporing af diabetes og 3) Behandling og rehabilitering. Disse komponenter er gensidigt forbundne gennem rekruttering, henvisning og opfølgning, og forankret i trygge rammer, professionel håndholdt støtte og sociale netværk (se figur nedenunder).
Forebyggelse og sundhedsfremme
IDAB bygger videre på eksisterende lokale initiativer og arenaer i almene boligområder for at skabe trygge og inkluderende rammer for borgere med diabetes eller i risiko for at udvikle sygdommen. Fokus er at integrere sundhedsfremmende tiltag i de fællesskaber, hvor borgerne allerede færdes, og at gøre sundhed til en naturlig del af hverdagen. For at lykkedes med dette, arbejdes der med at skabe trygge mødesteder, hvor borgere kan deltage på egne præmisser og modtage social støtte i et miljø præget af tillid og fællesskab. Herunder vil borgere kunne mødes uformelt i sociale netværk og fællesskaber og udveksle erfaringer og deltage i borgerdrevne aktiviteter. Slutligt tilbydes der social- og sundhedsfaglig støtte, hvor professionelle medarbejdere hjælper med at navigere i sundhedssystemet og håndtere livet med diabetes. Denne tilgang sikrer, at forebyggelse og sundhedsfremme bliver integreret i boligområdernes hverdagsliv og skræddersyet til beboernes behov og ønsker.
Målrettet og aktiv opsporing af diabetes
Mange borgere i almene boligområder har øget risiko for at udvikle diabetes, men tidligere opsporing kan forebygge alvorlige senfølger. Derfor arbejder IDAB målrettet med at styrke tidlig opsporing ved at gøre screeningsindsatsen til en del af de lokale fællesskaber. Dette gøres ved at bringe opsporing tættere på borgere og integrere screeningsaktiviteter i eksisterende sociale og sundhedsfremmende tilbud. Her tilbydes der risikovurdering gennem spørgeskemaet "Test din Risiko", der hjælper med at identificere borgere i risiko for diabetes. Er borgere i høj risiko for diabetes foretages HbA1c-målinger lokalt i boligområdet, så borgere i risikogruppen hurtigt kan få vurderet deres blodsukkerniveau i et trygt miljø. Derefter sikres henvisning til behandling og rehabilitering. Ved at gøre opsporingsarbejdet til en del af en helhedsorienteret indsats bliver det lettere for borgerne at tage del i screeningsaktiviteter.
Behandling og rehabilitering
For borgere, der diagnosticeres med diabetes eller prædiabetes, tilbydes individuel støtte til at få adgang til behandling og rehabilitering. Der formes et tæt samarbejde med social- og sundhedsprofessionelle, boligaktører og civilsamfundsaktører for at sikre en sammenhængende indsats. Herunder sikres der håndholdt støtte til sundhedsvæsenet, hvor professionelle medarbejdere hjælper borgere med at booke og deltage i konsultationer hos egen læge, sundhedscentre og hospitaler. Samtidig sikres lokal rehabilitering, hvor borgerne tilbydes støtte til livsstilsændringer gennem træning, kostvejledning og netværksbaserede sundhedsaktiviteter. Målet er at gøre behandlingsforløbet så tilgængeligt og trygt som muligt, så flere borgere får den nødvendige støtte til at håndtere deres diabetes og forbedre deres livskvalitet.
Disse indsatsområder hænger især sammen igennem en lokal understøttende infrastruktur, som sikrer borgerne og patienterne den bedst tænkelige støtte i hverdagslivet. Infrastrukturen består af følgende fire komponenter (se figuren nedenfor):
Involvering af borgere i udviklingen og implementeringen af initiativets aktiviteter. Dette sikrer aktiviteternes lokale relevans og gavnlighed.
Lokalt foreningssamarbejde sikrer, at aktiviteterne er relevante og foregår i trygge rammer. Det giver desuden mulighed for at borgere der indgår i sundhedsfremmende fællesskaber har adgang til lokalsamfundets øvrige foreninger.
Sundhedsfremmende fællesskaber giver borgerne et socialt fællesskab i lokalsamfundet. Her mødes man i trygge omgivelser og snakker sammen om alt det, der fylder i hverdagen. Sundhedsfremmende fællesskaber kan desuden være en arena for faglig formidling og videndeling.
Et professionelt støttesystem tilbyder de mest sårbare borgere professionel håndholdt støtte til at navigere i sundhedssystemet, herunder egen læge, sundhedscenter eller hospital. På længere sigt bidrager det til at opbygge borgernes kompetencer til selv at navigere i sundhedssystemet.
