top of page
Restaurant Virketrang

Restaurant Virketrang

Restaurant Virketrang er en workshopbaseret beboerrestaurant, hvor Tingbjergs beboere via forskellige madworkshops i fællesskab laver mad til restaurantens gæster.

 

Restauranten er bygget op omkring et kernepartnerskab mellem Hotel- og Restaurantskolen, Den boligsociale helhedsplan i Tingbjerg og Steno Diabetes Center Copenhagen, som tilsammen understøtter etableringen, udviklingen og driften af restauranten. Restaurant Virketrang udspringer af to madkursusforløb, der blev gennemt ført i Tingbjerg i 2019 (Læs mere om det længere nede på siden)

Restaurant Virketrang ... hjemme hos jer!

På grund af Corona-virus kunne vi ikke mødes og lave maden, som normalt. Så da restauranten var lukket  i flere uger af 2020 arbejdede restaurantens partnerskab på forskellige digitale løsninger og alternativer til det oprindelige restaurantkoncept.Der blev eksperimenteret med korte madlavningsvideoer med inspiration til fx rugbrødsbagning, som blev udgivet på Fælleshavens Facebookside, og der blev arrangeret et måltidskassearrangementet med titlen ’Restaurant Virketrang – hjemme hos jer’. Målet var at få Tingbjergs beboere til at spise sammen hver for sig i en tid, hvor man ikke kunne mødes fysisk.

Begivenheden gik ud på, at borgerne kom forbi Restaurant Virketrang og hentede en råvarekasse med opskrifter og med links til videoer, hvor de kunne se, hvordan de skulle gøre. Derefter var det op til dem at komme med deres bud på den tre-retters menu. Til sidst fik alle fornøjelsen af at sætte tænderne i de dejlige retter, både sammen og hver for sig på én og samme tid. Ud over de faste partnere i Restaurant Virketrang var Højskole Uden Mure, Tingbjerg Kulturhus, Svanholm Gods og Lidl med til at gennemføre eventet.

​Læs mere om begivenheden på Fælleshavens facebook eller på Virketrang - hjemme hos jer. ​

Madkurser

Madkurser for børnefamilier

I 2018 gennemførte Tingbjerg Changing Diabetes en række workshops og pilotkurser om madlavning for interesserede beboere i lokalsamfundet. I evalueringen af forløbet gav deltagerne i særlig grad udtryk for et ønske om at modtage undervisning i hvordan man laver sund mad sammen med sine børn. På den baggrund blev der i 2019 udviklet og gennemført to kursusforløb om madlavning for børnefamilier.

 

Kokke fra Hotel- og Restaurantskolen underviste børnefamilier i fælles madlavning for børn og forældre. Børnefamilierne deltog i beslutningen om hvilket tema, der skulle være fokus på fra gang til gang. Fælles for alle kursusgangene var en opmærksomhed på sundhed, smag, sæsonens råvarer og madlavningsteknikker. Madlavningen var altid efterfulgt af fællesspisning og fælles oprydning. 

Formålet var at styrke børnefamiliernes madkompetencer, madvaner, sundhed og trivsel, men også relationerne mellem børn og forældre, samt beboerne i mellem. Madkurserne blev udviklet og gennemført i samarbejde mellem Den Boligsociale Helhedsplan i Tingbjerg og Utterslevhuse, Hotel- og Restaurantskolen, og Steno Diabetes Center Copenhagen. I 2020 blev konceptet videreudviklet til beboerrestauranten Restaurant Virketrang.

 

Læs mere om madkurserne og Restaurant Virketrang på denne hjemmeside
under fanebladet Formidling - Populærvidenskab

bottom of page