top of page

Massemedier

På denne side finder du artikler fra lokale og nationale medier, som er blevet skrevet om forskningen og projekterne i Tingbjerg.

fagbladet boligen.png

November 2025

En stille eftermiddag i Brohuset i afdeling Kongevænget i Hillerød blev hurtigt forvandlet til et summende sundhedsrum, da den røde sundhedsbus rullede ind på parkeringspladsen foran beboerhuset. Her var beboerne inviteret til at få målt deres risiko for type 2-diabetes og få en snak med fagfolk – og interessen viste sig at være stor. Bag initiativet står Integreret Diabetesintervention i Almene Boligområder (IDAB), kommunen, almene boligorganisationer, Diabetesforeningen, Social Sundhed og Steno Diabetes Center Copenhagen, der med blandt andet Diabetesforeningens sundhedsbus vil opspore uopdaget sygdom i almene boligområder.

Af Mia Krogh

Berlingske-logo.png

Oktober 2025

Når integrationsdebatten ruller i Danmark, ender den alt for ofte i en gentagelse af alt det, der ikke fungerer. Fortællingen er præget af problemer, kriminalitet og kulturelle konflikter. Det er, som om vi er blevet så vant til at tale om fiasko, at vi glemmer at se på de steder, hvor tingene faktisk lykkes. Og de steder findes. Vi kan se det i Tingbjerg, i Høje Gladsaxe. De seneste erfaringer fra blandt andre Tingbjerg og boligområder med »Sundhed på hjul« viser os noget andet: Når man rykker tilbuddene tættere på borgerne, giver inddragelse og lokale fællesskaber – så kan integration ikke blot overleve, men blomstre.

Af Yaqoub Ali

fagbladet boligen.png

September 2025

et alment boligområde i Høje Gladsaxe blev der for knap en måned siden stillet en rød sundhedsbus op ved siden af en madbazar – og den endte med at være velbesøgt. Her kunne beboerne lade sig teste for risikoen for type 2-diabetes, og køen voksede i løbet af dagen. ”Vi oplevede en overvældende interesse for screeningen i Høje Gladsaxe. Over 100 beboere lod sig teste, og det bekræfter, hvor vigtigt det er, at vi rykker sundhedstilbud ud til de steder, hvor folk bor,” udtaler Tanja Thybo, forskningschef i Diabetesfonden. 

Af Mia Krogh

LI-Logo_mhb.png

September 2025

Sundhed handler også om tryghed og fællesskab. Det fortalte Paul Bloch i Go’ Morgen Danmark på TV 2, hvor han satte fokus på den langsigtede, sundhedsfremmende indsats i Tingbjerg. Her har man gennem det seneste årti oplevet markante forbedringer i beboernes sundhed, blandt andet færre nye tilfælde af type 2-diabetes. Hemmeligheden er givetvis tryghed – at vi har skabt mødesteder og rum, hvor folk kan være til stede i lokalområdet, forklarede Paul Bloch.

Af Steno Diabetes Center Copenhagen

tv2 nyheder.png

September 2025

Kage, sodavand og ris og så lige et smut forbi frysedisken for at få is med hjem. Sådan kunne en indkøbstur se ud for 55-årige Salwa Awad for to år siden, men ikke længere. I dag har hun lagt vanerne om og har tabt sig 11 kilo og lever et helt andet og sundere liv. For to år siden blev Salwa Awad en del af et stort projekt i Tingbjerg, og det har betydet meget for hende.

Af Line Borup Hansen & Josefine Snejbjerg

Tv2 kosmopol.jpg

August 2025

Hvis du bor i Gladsaxe og har været forbi Diabetesforeningens sundhedsbus i sidste uge, så skal du måske være opmærksom på dit helbred. For nu er Diabetesforeningen klar med resultaterne fra området, der har vakt opsigt. Tallene viser, at 61 procent af de testede har en høj eller meget høj risiko for type 2-diabetes. Målinger af de fremmødtes langtidsblodsukker viste, at 12 personer havde enten prædiabetes eller diabetes. Og det er over dobbelt så stor en andel i forhold til, hvad sundhedsbussen normalt finder.

Af Alexander Wils Lorenzen

tv2 nyheder.png

August 2025

Jagten er gået ind på de mennesker, der bor i almene boligområder og sjældent eller aldrig går til læge. Dermed kan de leve med en uopdaget sygdom.

Således er blandt andet Diabetesforeningen og Steno, et netværk af diabetescentre, gået sammen om at skabe en model, der kan udrulles til almene boligområder i hele landet.

Af Ritzau

p 2_edited_edited_edited.png

Juni 2025

I 2015 indledte Steno Diabetes Center Copenhagen, Københavns Kommune, lokale boligorganisationer og flere andre et samarbejde med det mål at skabe trivsel, fremme det gode, sunde liv og forebygge type 2-diabetes blandt Tingbjergs beboere. Før indsatsen var forekomsten af nye tilfælde af type 2-diabetes næsten dobbelt så høj i Tingbjerg som i resten af Danmark. I den tid, projektet har løbet, er forekomsten af nye tilfælde steget på landsplan, mens den er faldet i Tingbjerg. Forekomsten af nye tilfælde af type 2-diabetes i Tingbjerg er nu på samme niveau som i resten af Danmark.

Af Olav Hergel

fagbladet boligen.png

Maj 2025

Tid og tillid er to vigtige ingredienser, hvis man skal lykkes med at hæve sundheden i et udsat boligområde. Johanne Baagøe har siddet som diabetessygeplejerske i Tingbjerg siden 2018, og hun følger blandt andet borgerne til lægen, hvis det er nødvendigt.

Af Niklas Asp Nielsen

1726551956028.png

Apr. 2025

Kan man lave et gastronomisk mesterværk af overskudsmad på bare to timer? Spørger du de godt 30 engagerede unge, som deltog til FødevareBankens Madspildsbattle i lørdags er svaret et klart og rungende – JA I lørdags, den 26. april 2025, forvandlede Spor 10, i Jernbanebyen i Københavns Sydhavn, sig til en kreativ scene for madglæde, fællesskab og bæredygtig upcycling af overskudsmad, da en vellykket Madspildsbattle løb af stablen.

Af Fødevarebanken

fagbladet boligen.png

Apr. 2025

På en række områder går det frem i bydelen Tingbjerg. Flere får en ungdomsuddannelse, færre får konstateret type 2-diabetes, og området er ikke længere på listen over omdannelsesområder. Hvad er det, man har haft succes med i Tingbjerg? Svaret skal måske findes i madklubber, zumbatræning og en stor portion kærlighed til boligområdet.

Af Niklas Asp Nielsen

ritzau_logo_hvidbg_2.png

Apr. 2025

Kan man lave et gastronomisk mesterværk af madspild på bare to timer? Det skal godt 30 unge fra udsatte boligområder i København dyste om på lørdag den 26. april, når FødevareBanken inviterer til Madspildsbattle på Spor 10 i Jernbanebyen i Sydhavnen. I dagens anledning forvandles Spor 10 til en scene for kreativ madglæde, fællesskab og upcycling af frisk overskudsmad, som intet fejler. Deltagerne dyster om titlen som Madspildsmester, mens publikum inviteres til at opleve konkurrencen på tæt hold og smage de unges retter.

Af Fødevarebanken gennem Ritzau

SN_logo.png

Apr. 2025

På Husum Skole deltog 45 børn fra 2. klasse i affaldsindsamlingen.  På 30 minutter blev 10 kg skrald samlet ind på skolens matrikel. 

Arrangementet blev afholdt som en del af projekt Glade Sunde Børn i Bevægelse, som nu er i sit 3. år i det nordvestlige København. 

Projektet arbejder med at give børn i alderen 3–9 år fra Husum og Tingbjerg indsigt i natur, mad og leg.

Af Sjællandske Nyheder

Kommunal sundhed_3.png

Mar. 2025

I ti år er der blevet arbejdet for at fremme sundheden og forebygge type 2-diabetes i bydelen Tingbjerg. Nu er diabeteskurven knækket. Alt imens forekomsten af type 2-diabetes stiger i Danmark, er den faldende i den københavnske bydel Tingbjerg. Det viser nye tal fra Steno Diabetes Center

Af Mads Nielsen

tv2 nyheder.png

Mar. 2025

Tingberg-projektet er blevet fremhævet af World Economic Forum. Og delegationer fra lande som Iran, Vietnam og Canada har været på besøg. Forekomsten af type 2-diabetes stiger generelt i Danmark, men ét sted i landet har man formået at vende udviklingen.

For i den københavnske bydel Tingbjerg er det lykkedes at få nedbragt antallet af nye tilfælde, så det nu er på samme niveau som i resten af landet – tidligere var den næsten dobbelt så høj.

Af Louise Bolvig Hansen

ritzau_logo_hvidbg_2.png

Mar. 2025

Region Hovedstadens Steno Diabetes Center Copenhagen har siden 2015 sammen med bl.a. Københavns Kommune og almene boligorganisationer arbejdet for at fremme sundheden og forebygge type 2-diabetes i bydelen Tingbjerg. Nu knækker diabeteskurven, og den forebyggende sundhedsindsats vækker international genlyd

Af Region Hovedstaden gennem Ritzau

dr nyheder_2.jpg

Mar. 2025

Takket være et samarbejde mellem Tingbjerg, Steno Diabetes Center og Københavns Kommune er det lykkedes at knække en ellers høj diabeteskurve i bydelen.

De gode resultater har skabt opmærksomhed i udlandet, og derfor besøgte den britiske sundhedsminister, Karin Smyth, i dag Tingbjerg for at tage ved lære af de gode resultater.

Af Frida Dige Nørgaard

dansk_kemi_kemifokus_dk_logo.png

Mar. 2025

Stort set over hele den vestlige verden går kurven med antal nye diabetes-2 tilfælde bare en vej – og det er op.

Men i den københavnske bydel Tingbjerg er der sket noget, som har givet international genlyd. Det er lykkedes at knække kurven. Faktisk så meget, at antallet af tilfælde med diabetes-2 nu falder. Steno Diabetes Center Copenhagen har igennem ti år stået i spidsen for at fremme beboernes sundhed i Tingbjerg.

Af Allan Malmberg

dknyt.png

Mar. 2025

En forebyggelsesindsats i København har knækket diabeteskurven i Tingbjerg. I bydelen Tingbjerg i København falder forekomsten af type 2-diabetes, mens forekomsten stiger i resten af landet.

Af DK Nyt

visuals-000009875578-gNUrpm-t1240x260.png

Mar. 2025

I mere end ti år har Steno Diabetes Center Copenhagen samarbejdet med blandt andet Københavns Kommune og boligorganisationer for at fremme sundheden og reducere risikoen for type 2-diabetes i den udsatte bydel Tingbjerg i København. Nu viser nye tal, at forekomsten af sygdommen falder i området, mens den fortsat stiger på landsplan. Den forebyggende indsats i Tingbjerg har tiltrukket sig international opmærksomhed.

Af Redaktionen

images (1).png

Mar. 2025

I mere end ti år har Steno Diabetes Center Copenhagen samarbejdet med blandt andet Københavns Kommune og boligorganisationer for at fremme sundheden og reducere risikoen for type 2-diabetes i den udsatte bydel Tingbjerg i København. Nu viser nye tal, at forekomsten af sygdommen falder i området, mens den fortsat stiger på landsplan. Den forebyggende indsats i Tingbjerg har tiltrukket sig international opmærksomhed.

Af Redaktionen

LI-Logo_mhb.png

Jun. 2024

SUNDHEDSTREKANTEN ER FORÆLDET

Paul Bloch deltog i debat på Folkemødet 2024 angående boligorganisationernes rolle i styrkelsen af det nære sundhedsvæsen. Debatten blev organiseret af BL – Danmarks Almene Boliger.

Af Paul Bloch

Boligforeningen 3B_2.png

Jun. 2024

- Det er dejligt at se karse vokse. Det er måske ligesom dem, der er glade for deres barn

Artiklen handler om, at den boligsociale helhedsplan Mit Kvarter handler I 3B’s største boligafdeling, Folehaven, på den strukturelle ulighed i sundhed gennem en række aktivistiske borgermøder i nytænkt, inkluderende format. Paul Bloch, der er seniorforsker inden for sundhedsområdet med fokus på borgerinvolvering og social mobilisering tilføjer en kommentar.

Af Boligforeningen 3B

Kommunal sundhed_3.png

Apr. 2024

Nomineret til Den Gyldne
Tråd 2024: Langt sejt træk
kan nu aflæses i diabetestal

Artiklen handler om, at Tingbjerg Changing Diabetes et af tre nominerede indsatser til ‘Den Gyldne Tråd’ 2024, som hylder det tværsektorielle samarbejde i det nære sundhedsvæsen. Efter ni år kan resultaterne i Tingbjerg Changing Diabetes begynde at aflæses på bundlinjen. Til stor glæde for forskningsleder Paul Bloch, der i øjeblikket arbejder på en udbredelsesmodel. 

Af Louise Wendt Jensen

SN_logo.png

Apr. 2024

Artiklen fortæller om, hvordan der til projekt Glade Sunde Børns arrangement blev indsamlet 62 kilo skrald på naturstykket Vestvolden i Husum, da 130 børn fra områdets børnehaver og skoler var inviteret med til at lave nogle bevægelsesrettede naturaktiviteter og samtidig få sig en durum fra Café Majroe.

Af Gitte Ganderup

fagbladet boligen.png

Jan. 2024

Den tætte relation til beboerne er nøglen til bedre sundhed

I artiklen deles seniorforsker Paul Blochs erfaringer om, almene beboeres sundhed fra projektet Tingbjerg Changing Diabetes. Han understreger vigtigheden af at afhjælpe borgernes sociale udfordringer for at opnå effektive sundhedsfremme indsatser. Han pointerer, hvordan boligorganisationerne især kan være en måde at komme tættere på beboerne og udnytte de ressourcer, kulturer, ideer og kundskaber som boligområdet indebærer.

Af Christina Ove Holm

.

Aug. 2023

Tovtrækning, strømpefødder og fuld tryk på energien: Sådan hygger børnene på Din Fritid Festival

Artiklen handler om en ny festival i Husums Energicenter Voldparken, som skal introducere byens børn for muligheder i fritiden og gode, sjove fællesskaber. Din Fritids Festival har inviteret alle børn fra Husum og Korsager skole til flere dage fuld af leg og sjov faciliteret af bl.a. Glade Sunde Børn i Bevægelse.

Af Gitte Ganderup

site_square_edited.png

Mar. 2023

Artiklen handler om, hvordan Frederikshavn Handelsskole var ramme om en idé-workshop med knap 100 deltagere, som repræsenterede en bred gruppe af både private, offentlige og frivillige aktører. Dette skete i forbindelse med samarbejdsprojektet ”Vores Sunde Hverdag”.

Af Frederikshavn Kommune

Realdania_rw_100mm_RGB_2_edited.jpg

Mar. 2023

Artiklen handler om, hvordan 27 mødesteder og fællesskaber nu vil få økonomisk støtte fra Realdania til at fortsætte eller genoptage deres initiativer fra coronatiden. Fælleshaven i Tingbjerg er en af dem og vil nu få støtte til at udbygge beboerfællesskabet omkring haverne med nye haveområder og aktiviteter

Af Realdania

.

Aug. 2022

Artiklen handler om, hvordan den nyeste beboerundersøgelse i Tingbjerg viser, at beboerne er glade for at bo i Tingbjerg, men at mange beboere desværre ikke benytter byens tilbud om fælles aktiviteter og arrangementer. 

Af Gitte Ganderup

Kommunal sundhed_3.png

Apr. 2022

Artiklen handler om, hvordan indsatsen Tingbjerg Changing Diabetes er nomineret til Den Gyldne Tråd 2022 for sit store arbejde med at fremme sundheden i et udsat boligområde.

Af Kathrine Pinborg

brønshøj husum avis logo.png

Mar. 2022

Artiklen handler om, hvordan den boligsociale helhedsplan i Tingbjerg & Utterslevhuse og  Steno Diabetes Center Copenhagen vil foretage en beboerundersøgelse i Tingbjerg. Den skal udføres med hjælp fra lokale beboere, som går rundt med spørgeskemaer i bydelen.

Af Gitte Ganderup

fsb_2.png

Nov. 2020

Artiklen handler om, hvordan der hver onsdag aften er folkekøkken i Fælleshaven i Tingbjerg. Mad på bål, lækre ingredienser, en passioneret kok og engagerede beboere - det er en opskrift på succes.

Af Marianne Bjerborg

tv2 lorry logo.jpg

Sep. 2020

Artiklen handler om, Helhedsplanens lommepengeprojekt i Tingbjerg, som går ud på at unge fra Tingbjerg kan hjælpe med at indsamle haveæbler, lave dem til æblemost og sælge dem til frivillige caféen for lommepenge. 

Af Christina Gerion

p 2_edited_edited_edited.png

Jul. 2020

Artiklen omhandler brugen af supersettingsmetoden i arbejdet med den strategiske indsats Tingbjerg Changing Diabetes i bydelen Tingbjerg

Af Sofie Bak Thorup

monitormedier-sort_2.png

Jul. 2020

Artiklen omhandler brugen af supersettingsmetoden i arbejdet med den strategiske indsats Tingbjerg Changing Diabetes i bydelen Tingbjerg

Af Sofie Bak Thorup

brønshøj husum avis logo.png

Jun. 2020

Artiklen handler om, hvordan restaurant Virketrang har måtte re-tænke fællesspisningerne i Fælleshaven i Tingbjerg pga. Covid-19, og hvordan det nye koncept har mødt stor opbakning

Af Line Falk Tranberg

hotel og restaurantskolen 2.png

Maj 2020

Artiklen handler om hvordan Hotel- og Restaurantskolen er sammen med borgere i Tingbjerg med til at skabe Restaurant Virketrang, som åbner op hver onsdag klokken 18 i en nedlagt institution i Tingbjerg.

Af Hotel- og Restaurant skolen

brønshøj husum avis logo.png

Mar. 2017

Artiklen handler om hvordan unge beboere fra Tingbjerg er blevet trænet og oplært til at tage rundt i bydelen og indsamle data til en beboerundersøgelse udført af den boligsociale helhedsplan i Tingbjerg& Utterslevhuse og Steno Diabetes Center Copenhagen.

Af DB

bottom of page